Mathilde Maria

Behind the lens

 

Postkort fra kolonihaven!

 

Jeg hedder Mathilde Maria, jeg er 27 år, født og opvokset på Bornholm, og boet en del år i København. Nu bor jeg igen på min favorit klippeø, men er stadig tit i København og rejser så ofte som jeg kan. Som person er jeg low key, venlig, åbensindet, nysgerrig, har let til grin og elsker at møde nye mennesker og fylde livet med gode oplevelser! Jeg har den dejligste kolonihave, og bor med min pelsven, frikaninen Ludvig. Jeg elsker at fordybe mig i nye projekter. Så min fritid bruger jeg ofte på et eller andet nyt kreativt byggeprojekt, der har fanget min interesse, men den næste uge lærer jeg måske macramé eller nørder alt jeg kan om stiklinger, hvis ikke jeg planlægger det næste eventyr ud i verden.

Trods min serie-hobby mentalitet, er min store passion for fotografering, den klippe inde i mig, der er uforanderlig. Dét der giver mig motivation i livet. Jeg ligger mit hele hjerte og sjæl i det jeg gør. Jeg har altid haft et kamera i mine hænder og beundret fotografi hele livet. Jeg har fotograferet i 14 år, og gik for alvor all-in da jeg besluttede mig for at blive selvstændig for 6 år siden. Jeg specialiserer mig indenfor bryllupper, livstils fotografering og business. Min store drøm er, at rejse verden rundt i en van som omrejsende fotograf og nomade, som er en drøm jeg hver dag arbejder imod.

Jeg er en kunstner, kreativ sjæl, en historie fortæller. Jeg er drevet af passion for at dokumentere det der betyder mest. At bevare de særlige øjeblikke, store som små. De betydningsfulde milepæle i livet, der gør det hele dét værd, men også hverdagseventyrene. De dage hvor vi ville ønske vi kunne fryse tiden. Mit mål er, at skabe billeder sammen med jer, der indkapsler jeres personlighed, følelserne, øjeblikkene. Alt det som får hjertet til at slå hårdere. Blikket i øjet, der oser af kærlighed. Latteren der runger helt nede i maven. Menneskerne vi elsker mest.

Jeg er inspireret af kunst, musik, natur, poesi. I mine billeder prøver jeg at skabe personlige kunstværker, der oser af stemning, varme og vil give glæde i mange generationer frem.

Tak for at læse med!


 
Vi fik taget de mest magiske billeder på vores bryllupsdag. Vi valgte Mathilde, da vi rigtig godt kunne lide hendes afdæmpede, men stemningsfyldte billeder, som hun formår at skabe gennem linsen. Og vi er er ovenud lykkelige for resultatet. Mathilde har en skøn personlighed, og fik os til at føle sig os meget afslappede - og derfor blev billederne også helt naturlige. Derudover var hun som en flue på væggen på den helt rigtige måde. Mathilde er en særdeles dygtig fotograf, der giver sig tid til at fange de helt rette øjeblikke. Kæmpe anbefaling herfra.
— Frederikke & Aske